Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Når man omtaler underlivskræft og brystkræft i forbindelse med arvelig kræft er det fordi der ved en bestemt ændring i et bestemt gen (BRCA-genet) er en øget risiko for både brystkræft OG æggestokskræft. Det din moster er blevet opereret for, er livmoderhals(enten forstadier til eller kræft). Og det er
noget helt andet end æggestokskræft. Du er altså på basis af dine oplysninger IKKE disponeret for brystkræft ELLER æggestokskræft.

Venlig hilsen, Ann Knoop

Svar:

En dansk kvindes risiko for at få brystkræft inden sin 75 års fødselsdag er ca. 10%. Man kender efterhånden nogle af de faktorer, der enten øger eller mindsker den risiko. Risikoen formindskes bl.a. med hvert år tidspunktet for første menstruation øges, med antallet af fødte børn og med længden af ammeperioder. Desuden beskytter motion og muligvis kost med lavt indhold af specielt animalsk fedt og højt indhold af grønsager mod brystkræft

Risikoen for brystkræft øges jo længere man venter med af få børn, med hvert år tidspunktet for overgangsalderen øges, ved brug af hormoner gennem længere tid, med øget kropsvægt efter overgangsalderen, med alkohol og selvfølelig, hvis man er familiært eller genetisk disponeret.

Så – ja – din risiko for brystkræft øges statistisk set med et liv uden børn, uden at jeg kan sætte præcise procenter på denne risiko, da sammenhængen er meget kompleks. Risikoen er dog så forholdsvis beskeden, at du ikke skal til ekstra mammografier eller andre forebyggende undersøgelser. Du skal som enhver anden kvinde holde øje med din krop og kontakte en læge, hvis du får symptomer der gør dig utryg.

Venlig hilsen, Ann Knoop

Svar:

Jeg vil starte med at sige tre ting der slår mig ved din mail. For det første, at det er dejligt at se din omsorg for din kone og din vilje til at forsøge at få oplysninger. Afklaring er efter min mening langt oftest kun af det gode.

Det andet er det, at du har fået oplysninger, som din kone åbenbart ikke har fået - det finder jeg faktisk ikke acceptabelt - medmindre selvfølgelig, hun har givet samtykke til det. At have en viden din kone ikke har, er en meget skæv kurs, at komme ind på - og det stiller dig i en dum situation. Ofte risikerer man, at den viden skubbes ind i mellem jeg og skaber en afstand, som ingen af jer kan bruge til noget, specielt ikke nu. Desuden er det din konens liv og sygdom, det handler om. Hun er den eneste i hele verden, der virkelig kan afgøre, hvilke oplysninger der er relevante og brugbare for hende.

Det tredje er de mildest talt noget modstridende oplysninger I/du har fået.
Som jeg forstår dine oplysninger om sygdomsforløbet, kunne det drejer det
sig om enten "inflammatorisk" brystkræft - der starter som en
betændelseslignende tilstand i brystet, men hvor der ofte ikke kan føles en
afgrænset knude og hvor der oftest er spredning til lymfeknuderne - eller om
en forholdsvis hurtigt voksende knude, der ikke er følsom for det kvindelige
kønshormon østrogen. Uanset hvad det er, er knuden ENTEN blevet vurderet at være så stor, at det teknisk ikke er muligt at operer lige nu - men
forhåbentligt senere ELLER blevet vurderet til, at være teknisk operabel
allerede nu - men med et forhåbentligt bedre kosmetisk resultat, hvis man
kan få knuden til at skrumpe inden operationen.

Begge typer af brystkræft er altså potentielt nogle der kan helbredes. Man
ville aldrig operere for brystkræft, hvis ikke man mente sygdommen kunne
helbredes. På den anden side, er der selvfølelig altid en risiko for, at
sygdommen kan komme igen - og den er større hvis man starter med en teknisk ikke-operabel brystkræft end hvis man starter med en teknisk operabel brystkræft. Heldigvis er der ikke spredning til lymfeknuderne - og det kan i stole på, at der ikke er.

Hvis forløbet af din kones behandling går som man håber (tumorskrumpning
-operation - kemoterapi) vil man sædvanligvis også tilbyde strålebehandling
mod området. Netop til de kræftknuder, der tilsyneladende vokser lokalt er
det en god yderligere sikkerhed.

Jeg synes I skal bede om en samtale ved en af speciallægerne på den
onkologiske afdeling, og bede om, at få sygdommen, behandlingen og den
forventede prognose gennemgået. Der er nok bedst, at få samtalen i
forbindelse med 3 eller 4 behandling, fordi man da kan sige noget om
hvorvidt kræften i brystet er følsom for behandlingen.

Venlig hilsen, Ann Knoop

Svar:

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor du tror at du er disponeret for brystkræft.
Man skal være førstegradsslægtning til en, der har fået påvist kræft FØR 40 års alderen. Din førstegradsslægtning – din mor – fik kræft som 41 årig.
Eller – man skal have to førstegrads slægtninge (forældre, søskende, børn) med brystkræft eller æggestokskræft. Din farmor er ikke en førstegrads slægtning, og det din mor er opereret for er ikke æggestokskræft – men livmoderkræft, hvilket er noget helt andet.

Så medmindre du har nogle yderligere oplysninger, er der ingen grund til at
opsøge en klinisk-genetisk rådgivning. Din risiko for brystkræft er ca. 10%,
altså den samme som hovedparten af alle danske kvinder. Din risiko for at få
kræft i det hele taget - altså inden du bliver 75 år - er noget større – nok
omkring 30%. I denne procentsats er dog også medregnet f.eks. hudkræft – som oftest kan fjernes operativt og som man så godt som aldrig får tilbagefald af. P-piller giver muligvis en let øget risiko for brystkræft. Men om den risiko er stor nok, til at afstå fra den hjælp de giver dig i hvert fald i nogle år, kan kun du sammen med din læge afgøre.

Venlig hilsen, Ann Knoop

Svar:

I en undersøgelse, hvor data fra knap 30.000 kvinder fra hele verden indgik, og hvor halvdelen havde fået kemoterapi – halvdelen havde ikke fået behandling, fandt man ikke en øget risiko for anden kræft i den kemoterapibehandlede gruppe.

I et nordisk studie af patienter behandlet for brystkræft – hvor standard kemoterapien er sammenlignelig med den danske - blev der blandt knap 3000 patienter (fulgt i 5½ år) fundet 0.39% tilfælde af forskellige former for kræft udgående fra knoglemarven – ex. leukæmi. Og konklusionen var, at der ikke var en øget risiko for knoglemarvskræft eller lignende, efter en behandling for brystkræft.

I visse forsøgsbehandlinger – med meget høje doser af bestemte former for kemoterapi – er der en øget risiko for anden kræft – men altså ikke med den almindelige form for behandling.

Venlig hilsen, Ann Knoop