Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Kære Grethe,
Til trods for, at Danmark er kendt for sine fantastisk gode registre, er vi faktisk pinligt bagud når man ser på registrering af nye kræfttilfælde. De sidste tal er fra 2003, hvor ca. 4000 kvinder fik konstateret brystkræft. Indtil da, var hyppigheden stigende, men ser man på de sidste tal - er kurven med lidt god vilje på vej ned.

Så vi er meget spændte på, at se de nyeste tal. Til gengæld er dødeligheden på grund af brystkræft for nedadgående, hvilket skyldes at kræften opdages hurtigere, bliver opereret mere optimalt samt at efterbehandlingen er bedre. Så der er i dag flere i live efter en diagnose med brystkræft.

Jeg ved ikke hvor gammel du er, men først og fremmest skal du holde øje med dine bryster, undersøge dem regelmæssigt og gå til lægen hvis der er noget, der ikke mærkes som det plejer.

I de fleste tilfælde er det kvinden selv, som opdager brystkræften. Det sker ved, at hun mærker en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystet eller i armhulen.

Andre symptomer kan være:

1. En ændring i størrelsen eller formen af brystet.
2. Tydeligere venetegning i huden.
3. Indtrækning af brystvorten
4. Udslæt/eksem lignende forandring -  Paget’s disease
5. Forskellige hudforandringer – fra sårdannelse til fortykkelse (appelsinhud)og rødme af huden ex. mastitis carcinomatose der til forveksling kan ligne en inflammatorisk tilstand.
6. Udflåd fra brystvorten – klar eller blodig
7. Kun meget sjældent (10-15%) er der smerter eller ømhed.

Er du i tvivl - så opsøg din læge.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Kære Lisa,
Først vil jeg starte med at sige, at det hele jo ser ganske fredeligt ud. Men jeg kan også godt forstå din tvivl. Der er lidt som om, at ”dine læger”, har sat sig mellem to stole.

Enten er fundet sikkert godartet, uden yderligere grund til opfølgning eller kontrol – eller også er fundet mere eller mindre usikkert, med en deraf følgende plan for opfølgning.

Beskeden – ”komme igen hvis den blev større” – er efter det oplyste ikke helt i orden. Hvis de kan se, at det er en intramammær lymfeknude – så er den sag vel afsluttet, men måske de har vurderet, at den er lige stor nok. Svært at sige.

Men jeg syntes egentligt, at du enten selv eller via din egen læge, skulle kontakte Hamlet og få en afklaring på spørgsmålet. Skal det følges op – eller skal du lade det ligge. Oplys dem også om den usikkerhed det har skabt for dig.

Dine nye symptomer – ” øm rundt i siderne af brysterne (begge) med stråling op mod armhulerne.” lyder mest af alt, som noget der sagtens kan forklares ved din påbegyndte styrketræning. Her mener jeg, du godt kan afvente om ikke det igen aftager, når du har været til træning nogle måneder.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Kære Louise,

I de fleste tilfælde er det kvinden selv, som opdager brystkræften. Det sker ved, at hun mærker en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystet eller i armhulen.

Andre symptomer kan være
1. En ændring i størrelsen eller formen af brystet.
2. Tydeligere venetegning i huden.
3. Indtrækning af brystvorten
4. Udslæt/eksem lignende forandring -  Paget’s disease
5. Forskellige hudforandringer – fra sårdannelse til fortykkelse (appelsinhud) og rødme af huden ex. mastitis carcinomatose der til forveksling kan ligne en inflammatorisk tilstand.
6. Udflåd fra brystvorten – klar eller blodig
7. Kun meget sjældent (10-15%) er der smerter eller ømhed.
 
Når kvinden eller lægen får mistanke om brystkræft, skal følgende punkter afdækkes:
1. Symptomer
2. Tidligere godartede eller ondartede brystforandringer
3. Tidligere brystoperationer
4. Familieanamnese
5. Gynækologisk anamnese, herunder tidligere og nuværende hormonel antikonception og hormonel substitution. Herudover undersøges kvinden omhyggeligt.

Herefter henvises kvinden normalt til videre undersøgelse:

Mammografi
Har kvinden en palpabel knude eller nogle af de andre nævnte symptomer indkaldes kvinden til en såkaldt klinisk mammografi, som omfatter en lægeundersøgelse, en celleprøve - biopsi - og evt. en ultralydundersøgelse.
Mammografi er en røntgenundersøgelse af brysterne. Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem to plader. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter.

Ultralydundersøgelse
Har kvinden symptomer, der kan give mistanke om brystkræft, vil røntgenlægen supplere mammografien med en ultralydsundersøgelse af brystet og armhulen. Metoden er særlig velegnet til yngre kvinder, der har meget kirtelvæv i brysterne. Hos kvinder under 30 år - og hos gravide - vil lægen også ofte nøjes med at lave ultralydsundersøgelse.

Vævsprøve
Findes ved undersøgelserne forandringer hvis natur ikke klart kan afgøres,
foretager røntgenlægen en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi –
finnålsbiopsi eller grovnålsbiopsi.

Tripel-diagnostik
Har patienten en knude der kan mærkes, et ”ondartet” røntgenbillede og en biopsi der siger sikre kræftceller, er trippel-diagnostikken opfyldt, og kvinden har med stor sandsynlighed brystkræft og tilbydes operation. Er en af tre kriterier ikke opfyldt, laver man enten en ny biopsi eller fjerner større eller mindre dele af knuden for at få en endelig diagnose.

Af dit spørgsmål, kan jeg ikke se om mammografien og ultralydsskanningen begge var positive, dvs, rejste mistanke om kræft, men det lyder desværre som om røntgenlægen fik mistanke ved røntgenundersøgelsen og derfor supplerede med ultralydsskanningen. Man kan dog først være 100% sikker, når svaret på vævsprøven foreligger.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Hej

Efterbehandling til kvinder opereret for brystkræft afgøres ud fra nogle retningslinier Den Danske Brystkræftgruppe (DBCG) har fastsat. De revideres løbende, når der kommer ny viden på området. Som du kan se af nedenstående skema, afgører man allerførst om man er i risikogruppe eller ej for at få tilbagefald af brystkræften. Ud fra hvad du skriver, er din mor i risikogruppe, fordi knuden var større end 3 cm og fordi der var spredning til lymfeknuder i armhulen.

Herefter vurderer man hvilken efterbehandling der vil være bedst efter nedenstående skema; din mor ville altså kun være blevet tilbudt kemoterapi, hvis knuden havde været ufølsom for antihormonbehandling – (nogle steder ville man give kemoterapi, hvis knuden havde været HER2positiv, for at kunne give herceptin)

Aldersgrænsen er sådan set ikke en absolut grænse, men mere en vejledning, da man har mindre gavn af forebyggende kemoterapi jo ældre man bliver.

Man kan i forbindelse med operationen godt se, om der er rask væv rundt om det man har taget ud – det gælder selve knuden som lymfeknuder. Har man fjernet mere end 10 lymfeknuder, er man rimelig sikker på, at der ikke er mere tilbage og altså heller ikke en forøget risiko for lokalt tilbagefald i armhulen.
Ved kontrollen undersøger man udelukkende lokalområdet – dvs. arret, det eventuelle opererede bryst, det modsatte bryst og de lymfeknuder der hører til. Hvis man opdager tilbagefald der, vil man undersøge, om man kan operere det væk. Man har tidligere lavet et mere intensiv undersøgelsesprogram – men det gjorde desværre ikke en forskel på overlevelsen. Fik man tilbagefald i f.eks en knogle, så var det en selv og ikke lægen eller rutineundersøgelserne der afslørede det.

Ca. 5-10 % af alle brystkræfttilfældene er arvelige. Indtil nu har man fundet 2 gener (arvelige anlæg), hvor ændringer i disse giver en øget risiko for kræft i bryst, æggestok og æggeleder. Generne hedder henholdsvis brystkræft gen 1 eller BRCA1 og brystkræft gen 2 eller BRCA2. Man har 50 % risiko for at give disse gener videre til sine børn. Det er ikke altid de får kræft, selvom de arver generne. Kvinder, der på grund af en svær arvelig disposition er bekymrede for deres egen eller børns risiko for brystkræft, skal henvises til klinisk-genetisk rådgivning.

Man er disponeret, hvis man:

·         selv eller en blandt ens nærmeste familie (forældre, søskende, børn), har fået konstateret brystkræft før 40 års alderen

·         selv eller en blandt ens nærmeste familie (forældre, søskende, børn), har fået konstateret både brystkræft og æggestokkræft eller

·         har 2 medlemmer af ens nærmeste familie (forældre, søskende, børn), har fået konstateret brystkræft før 50 års alderen eller æggestokskræft senere i livet eller

                  - har 3 slægtninge med brystkræft, hvoraf mindst en fik det før 50 års alderen eller

                  - har en nær mandlig slægtning med brystkræft.

DVS, at du ifølge disse kriterier IKKE er disponeret. Din mor fik konstateret brystkræft som > 50 årig og hvornår din faster fik det oplyser du ikke.
Selvfølelig kan der være nogen i familien der har haft æggestokkræft eller noget andet som I ikke har fået noget at vide om - men når du ikke nævner det, er der sandsynligvis ikke noget at være bekymret over.

Måske du kunne opsøge din egen læge og lade ham eller hende mærke igennem en gang om året?

Mvh
Ann Knoop

Svar:

Kære Christina,

Det er næsten umuligt at svare på. Allerførst skal du til en ekstra kontrol på din kontrollerende afdeling. Her skal man prøve at vurdere om noget mærkes anderledes, eller om det er, som man må forvente, når man har fået strålebehandling (hvilket jeg går ud fra, at du også har fået).

Kommer og går symptomerne eller er de tilstede hele tiden?
Er der noget at se i det område det prikker i?
Er det det samme område som den tidligere kræft sad i?

Du er næsten lige blevet undersøgt, og det er meget usandsynligt, at der er noget galt. Men undersøges, det syntes jeg, det skal.

Med venlig hilsen
Ann Knoop