Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Ja - man kan sagtens køre bil under strålebehandlingen. Udover at mange klager over øget træthed, er det kun lokalgener - rødme, hævelse, kløe osv.

Jeg ved ikke hvor du kommer fra, men mange steder giver de også strålebehandling om aftenen. Så evt. vil du kunne ringe til strålebehandlingsafsnittet - hvis de har fået din henvisning - og oplyse hvornår du helst vil have behandlingen, så du kan passe dit job. Så kan de prøve at planlægge dine behandlinger.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Det korte svar er, at man altid ved spredning (enkeltceller, dvs < 10 kræftceller, kalder man ikke spredning) til lokale lymfeknuder, kommer til at tilhører højrisikogruppen.

Du har hvad man kalder en mikrometastase - > 10 kræftceller, men mindre end 2 mm. Men du har ret i, at du befinder dig i lidt af en "gråzone". Alle de andre faktorer man tager hensyn til, når man skal finde udad om man skal give efterbehandling eller ej sætter dig i lavrisikogruppen. Når det endelig resultat foreligger, er det vigtigt, at du sammen med din onkolog får ridset op hvad den teoretiske gevinst ved efterbehandlingen er.

Er du under 60 år, skal du principielt have både kemoterapi og endokrinbehandling - og måske skal du her overveje om du skal "nøjes" med antihormonbehandlingen. Men vent med at afgøre noget før du har talt med onkologen.

Grunden til, at man "rømmer" armhulen når man har fundet en mikrometastase er, at risikoen for at der er noget højere oppe i armhulen i nogle undersøgelser er oppe på ca. 15 %. Det er for meget til, at man tør løbe risikoen for at lade det sidde og desuden kan dem højre oppe være "rigtige" lymfeknudemetastaser, som efterfølgende kemoterapi ikke bare kan fjerne.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Kære Edith,

Der skulle bestemt ikke være noget i vejen med en sådan operation, selvom du tidligere har haft brystkræft. Faktisk må man sige, at man som tidligere brystkræft patient har bedst af, at være nogenlunde normalvægtig.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Kære Helle,
Kvinder der på diagnosetidspunktet er præmenopausale og som skal have endokrin behandling får tamoxifen. Det er faktisk kontraindiceret at give aromatasehæmmerer til den gruppe kvinder, da den behandling kan virke brystkræftfremmende.

Kvinder der på diagnosetidspunktet er postmenopausale og som skal have endokrin behandling får i Danmark 2½ års tamoxifen og 2½ års aromatasehæmmer, medmindre andre sygdomme taler i mod den behandling.

Kvinder der bliver postmenopausale af kemoterapien, betragtes som hovedregel som præmenopausale, fordi deres menstruationsstatus efter kemoterapien er meget usikker og fordi vi har set flere kvinder der igen efter nogle år får menstruationerne igen.

I San Antonio, hvor årets store brystkræft konference afholdes, blev der i sidste uge fremlagt nye data vedr. aromatasebehandling. Vi har endnu ikke diskuteret dem i den danske brystkræftgruppe, men resultaterne kunne godt tyde på, at det ville være en fordel at starte med aromatasehæmmeren og så måske slutte med tamoxifen. Det er måske det, du har hørt om, siden du kommer med dit spørgsmål nu.

Så snart alle data fra den undersøgelse er set igennem og diskuteret, vil vi udarbejde nye retningslinier. Det er dog meget vigtigt, at du og andre ikke pludselig tror, at den behandling, du får lige nu, er dårlig. Sådan er det ikke! Vi taler om marginale forskelle og det er vigtigt, at vi har haft lejlighed til at studere de præcise bivirkninger og virkninger i detaljer, inden vi ændrer en  behandling, der bliver givet til principielt raske kvinder

Noget af fordelen for mig ved sådan en "brevkasse", er at jeg indimellem får spørgsmål, jeg ikke sådan umiddelbart kan svare på, og hvor jeg bliver nødt til at læse lidt på det. Og når man læser i medierne, kan man godt forstå, at D-vitamin har skabt noget debat og nogle spørgsmål.

Der hvor der er gået mest i dybden med det spørgsmål, er, så vidt jeg kan se, Kræftens Bekæmpelse. Nedenstående er stort set taget ordret derfra - dog lidt plukket. Du kan selv gå ind og læse mere.

Kræftens Bekæmpelse skriver: "D-vitamins betydning for udvikling af kræft og andre alvorlige sygdomme er de seneste år blevet diskuteret overalt i verden. Også i Danmark har flere læger og forskere argumenteret for, at en meget stor del af danskerne har alt for lave niveauer af D-vitamin i blodet og derfor bør have kosttilskud. Det har også været diskuteret, om man skal berige udvalgte fødevarer, f.eks. mælk, med D-vitamin, så man sikrer, at hele befolkningen får tilstrækkeligt.

For lidt D-vitamin øger måske kræftrisiko
Baggrunden for denne diskussion er, at nogle undersøgelser har fundet, at personer der har meget lave niveauer af D-vitamin i blodet, måske har forøget risiko for en række sygdomme, herunder kræft i specielt tyktarm, men muligvis også bryst og prostata. Det har dog været et stort problem, at ingen har vidst, præcist hvor meget D-vitamin der er optimalt for et godt helbred. Nogle læger har ment, at det kræver store doser kosttilskud, hvis man skal have D-vitamin nok, men andre, heriblandt Kræftens Bekæmpelses eksperter, har været mere afmålte:

- Vi har været tilbageholdende med at anbefale tilskud af D-vitamin. Vi er bekymrede for, om der er negative effekter ved tilskud. Der er forskning, der tyder på, at man godt kan få så meget D-vitamin, at man øger sin risiko for flere kræftformer. I debatten glemmer man ofte dem, der i forvejen har et højt niveau af D-vitamin, siger Cand. Scient., ph.d., Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Ny ekspertrapport
Kræftens Bekæmpelses eksperter følger løbende forskningen i og debatten om D-vitamin og kræft. I denne uge fik debatten et meget vægtigt indspark med en ny rapport fra den internationale kræftforskningsorganisation (IARC), der hører under Verdenssundhedsorganisationen (WHO) En ekspertgruppe inden for netop D-vitamin har gennemgået al eksisterende viden på området.

Rapportens konklusion er, at der ikke er belæg for at anbefale højdosis kosttilskud med D-vitamin. Det er muligt, at personer, der har meget lave niveauer af D-vitamin i blodet, har en forøget risiko for tyktarmskræft. Det kan dog også skyldes, at mennesker, der i forvejen har dårligt helbred, har mindre D-vitamin i blodet af andre årsager. Ud fra den forskning der findes i dag, tyder det ikke på, at der er en positiv effekt på bryst- eller prostatakræft.

Stærke vitamintilskud måske skadeligt for folk uden D-vitaminmangel
I rapporten bliver der særligt udtrykt bekymring for, om et højt tilskud af D-vitamin kan have uheldige helbredsmæssige effekter blandt mennesker, der i forvejen har nok D-vitamin i blodet.

- Ekspertgruppen fra IARC har tolket den eksisterende forskning på samme måde som vi har, og vi er helt enige i deres konklusion, siger Anja Olsen. Vi anbefaler derfor fortsat, at man ikke tager kosttilskud med D-vitamin, før man ved en blodprøve har fået konstateret et lavt niveau af D-vitamin i blodet. Man skal vide, hvor man står, før man går i gang. Nogle personer kan dog have svært ved at danne nok D-vitamin, enten fordi de hører til den ældre del af befolkningen, er mørke i huden eller går tildækket klædt. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med D-vitamin i form af kosttilskud.

I Danmark anbefales det pt., at man har en D-vitaminstatus på mindst 50 nanomol per liter.

Vores omsætning af D-vitamin i kroppen varierer gennem livet og er også forskellig fra person til person. Så det er ikke muligt at regne sig frem til, hvor meget D-vitamin vi har i blodet, ud fra hvad vi spiser, og hvor meget sol vi får. Men de fleste mennesker danner nemt mindst 50 nanomol per liter ved ganske kort tids ophold i solen. Om vinteren er det sværere, og særligt her er det vigtigt at spise fed fisk, der er rig på D-vitamin.

Tilskud med D-vitamin kan være en god idé, hvis man er mørk i huden og/eller går tildækket. Også personer over 60 år kan have glæde af tilskud."

Til kvinder i antihormonbehandling anbefaler vi ca. 800 mg Calcium og 800-1000 IE D-vitamin som tilskud.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Hej,

At man får nævnt forskellige procenter, ligger nok først og fremmest i, at man bruger %-erne lidt i flæng, og at man også bruger (og sammenblander) både det der hedder relativ risikoreduktion og absolut risikoreduktion.

Er ens risiko ex. 50% for tilbagefald uden behandling, og reduceres den til 25% - kan man både sige, at risikoen halveres (50%), eller at den reduceres med 25% (fra 50 til 25%).

Er ens risiko for recidiv 8% og er behandlingen så effektiv, at den reducerer risikoen med 50%, så vil kvindens risiko nu være 4%. Så absolut set, vindes kun 4%.

Ser man det fra patientens synspunkt, er det mest rimeligt, at bruge den relative risiko reduktion ved efterbehandlingen, men fra et samfundsmæssigt synspunkt, vil det være mere hensigtsmæssigt at vurdere den absolutte risikoreduktion.

Meget firkantet sagt, så vil du efter 10 år – uden behandling – have ca. 35% procents risiko for tilbagefald og 15%’s risiko for at dø af brystkræft, ved antihormonbehandling vil denne risiko reduceres til 25 og 10%, ved både kemoterapi og hormonbehandling til 12 og 7%. Dette er som du ved, bare statistik, og kan principielt ikke bruges til så meget for den enkelte. Det vigtigste er, at du føler, at du har valgt den rigtige behandling for dig.

Det er rigtig, at man har fundet at kemoterapi og kastration er ligeværdige behandlinger i ældre undersøgelser, men siden da, er der kommet nyere og mere effektiv kemoterapier, så lavede man undersøgelsen i dag, ville der nok være forskel.

Det er rigtigt, at nogle kvinder får voldsommere overgangsalder gener når de sådan fra den ene dag til den anden sættes i overgangsalderen. Men mange kommer også i overgangsalder uden de store gener. Man kan som regel have gavn af at kigge på sin mor, for at se hvordan hun havde det – mange gange vil man selv opleve det samme.

Med venlig hilsen
Ann Knoop