Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Kære Felix,
Som jeg tidligere har svaret dig, er alle vores (Dansk Brystkræftgruppe - DBCG's) behandlings- og kontrolprogrammer en afvejelse af, hvad vi ønsker, hvad patienterne ønsker, hvilke ressourcer der er til stede (personale / speciallæger mv.), gevinster (øget overlevelse, bedre registrering af effekt og bivirkninger), behandling og opfølgning af behandlingsinducerede bivirkninger, udvikling af behandlinger til kvinder med tilbagefald, lindrende behandlinger, socialpsykologiske foranstaltninger for den kræftramte og denne familie mv.

Der er lavet mange undersøgelser, der har forsøgt at se på, om højrisiko-brystkræftpatienter, når deres behandling var færdig (kemoterapi, endokrinbehandling, strålebehandling), ikke lige så godt kunne følges ved egen læge. Og alle viser, at der ikke var forskel på tilbagefaldsraten eller dødeligheden af brystkræft, om man blev kontrolleret det ene eller andet sted.

Samtidig var de fleste patienter også meget glade for at få et mere 'trygt' kontrolforløb uden skiftende læger. Egen læge syntes også, at det var ok, hvis han/hun havde en hurtig kontaktmulighed til den onkologiske afdeling.

Hospitalet er ikke bedre til at kontrollere - tværtimod er det ofte en fordel, at det er den samme læge, der undersøger ens arvæv fra gang til gang.

Desuden er der efterhånden enighed om, at kontrol af lav-risiko-patienter nok der det, der bedst kan gives lidt køb på. De kvinder har så lille en risiko for tilbagefald, samtidig med at de hvert 2. år undersøges ved en såkaldt klinisk mammografi, at gevinsten - øget overlevelse - ikke sættes over styr, når man nedsætter kontrolhyppigheden. Nogle steder har man allerede indført færre kontroller, andre steder følger snart efter. Nye, ensartede retningslinjer, der kommer til at gælde over hele landet, er under udarbejdelse. Og jeg mener, det er fuldt forsvarligt.

Venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Kære Maria,
Et slag på tasken ville være, at ca. 1 million danskere de sidste måneder har haft en eller anden infektion - specielt lokaliseret på/i halsen eller i lungerne. Mest sandsynligt fra en virus - som pencilin ikke hjælper på - og som svinder væk stille og roligt af sig selv. Og det lyder som om, at det er det, du også har/har haft.

Brystkræft giver så godt som aldrig den slags symptomer, og meget sjældent starter det på halsen eller giver ømme lymfeknuder.

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside skriver de bl.a.:

"Symptomer på brystkræft
I de fleste tilfælde er det kvinden selv, som opdager sygdommen. Det sker ved, at hun mærker en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystet.

Ofte er der ikke andre symptomer end selve knuden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på knuder i brystet, så sygdommen bliver opdaget så tidligt som muligt.

I sjældne tilfælde kan der være andre tegn på brystkræft:

En svag indtrækning i huden, eventuelt rynkedannelse, eller at huden på brystet bliver nubret som en appelsin, kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude i kirtelvævet.

Væske fra brystvorten og at den begynder at trække sig indad. Væsken kan enten være klar eller blodig.

Nogle former for eksem på brystvorten skyldes en særlig type brystkræft, som kaldes "Paget's disease". Denne tilstand er oftest forbundet med brystkræft eller forstadier til brystkræft, som er udbredt i brystet.

Betændelseslignende rødme, varme og hævelse af brystet kan skyldes inflamatorisk brystkræft. Symptomerne kommer ofte pludseligt. Sådanne symptomer skyldes dog oftest andre sygdomme.

Sårdannelse på brystet kan skyldes fremskreden brystkræft.

Hævede lymfekirtler i armhulen kan være det første tegn på en kræftknude i brystet."

Det er altså ikke særligt sandsynligt, at der skulle være noget galt. Du kunne lade et par uger gå, og så, hvis de stadig er tilstede, eller du stadig er utryg, igen opsøge din læge og lade hende undersøge dig.

Venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Jeg kan sagtens forstå, at du lige nu er nervøs og bange. Det er også derfor, at det er vigtigt, at knude bliver udredt, som det nu sker. Men det er meget svært for mig på nuværende tidspunkt at hjælpe dig, så du kan føle dig mere tryg.

Der kan både være noget godartet og noget ondartet - det er simpelthen ikke til at udtale sig nærmere om lige nu. Hvis jeg gjorde det, ville det være løs 'snak'. Der er ikke andet at gøre end at vente på en vævsprøve. Desværre.

Når lægen siger, at den er blød og til at flytte rundt med, taler det i retning af, at den er godartet - men igen et usikkert fund, der ikke siger så meget.

Held og lykke med det hele

Ann Knoop

Svar:

Der findes ikke rigtigt nogen gode undersøgelser, der belyser det spørgsmål ordentligt.

Men man må sige, at selv om der teoretisk set var/er en mulighed for, at man på en eller anden måde river nogle kræftceller ”løs” under en biopsi, så er der ligesom ikke andre muligheder, hvis man skal have en diagnose.

Vi ved også, at selv hos brystkræftpatienter, der har en meget lille knude i brystet, finder man af og til kræftceller i blodet efter operationen. De celler forsvinder igen – også selv om der ikke gives efterbehandling. Så det er ikke alle kræftceller i blodet, der efterfølgende medfører metastaser.

Det er blandt andet et af de forskningsområder, der er meget aktivt for øjeblikket, fordi det simpelthen ikke er entydigt hvilke kræftceller der har metastaserings-potentialet og hvilke der bare af sig selv forsvinder igen.

Man bestræber sig på, at tage vævsprøven sådan, at hvis det skulle vise sig efterfølgende at være kræft, så er ”stikkanalen” placeret sådan, at man får den med ud når knuden skal opereres væk. På den måde efterlader man ikke kræftceller i selve brystet.

Med venlig hilsen
Ann Knoop

Svar:

Kære Trine.

Det er helt sikkert, at du IKKE har brystkræft.

I din alder, er det fuldstændigt normalt, at brystkirtelvævet føles puklet,
ujævnt og forskelligt på de to sider. Sådan er det når man begynder at
udvikle bryster.

Men af din mail fremgår det jo også, at du er lidt usikker på, hvad der er
normalt og hvad der sker med din krop lige nu. Har I ikke på din skole en
sygeplejerske man kan henvende sig til? Måske en snak med hende ville være
en god ide? Eller brug din mor - de fleste mødre er faktisk lidt stolte, når
deres datter viser dem den tillid, at involvere dem i nogle af de tanker de
går og tumler med. Eller prøv at spørg en veninde, der har et udseende (en
udvikling) der ligner din - tit er det en lettelse at opdage, at de fleste
andre gennemgår nøjagtig det samme som en selv.
Med venlig hilsen
Ann