Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Vedrørende dit første spørgsmål om begyndende hårdhed og smerter i brystet efter strålebehandling: Ja - det er meget almindeligt, at brystet bliver hårdere efter strålebehandlingen – også selvom der er gået nogen tid. Det
almindelige råd vi giver er, at man skal forsøge at få en rutine – ex. hver
gang man er i bad, eller hver gang man smører sig ind i creme – hvor man
masserer brystet godt igennem. På den måde kan man forhindre noget af
hårdheden, som jo er et udtryk for arvævsdannelse efter strålebehandlingen,
i at blive permanent.

For nogle kvinder bliver brystet, efter nogle år, igen næsten lige så blødt som tidligere. Men de fleste må nok regne med, at brystet altid vil være lidt fastere. Smerter kan desværre også forekomme indimellem. Nogle undersøgelser viser, at mellem 20 og 50 % af alle kvinder
opereret i brystet får problemer i større eller mindre grad. Men dette
spørgsmål er faktisk meget dårligt belyst. Smerterne ses også, selvom om man har fået fjernet hele brystet, og selvom man ikke har fået strålebehandling. Smerterne er eftervirkninger af både operationen og også strålebehandlingen. Hvad smerterne skyldes i øvrigt er svært at svare på. Enkelte gange finder man en klar sammenhæng mellem en kompliceret operation, nervebeskadigelse, blødning og smerterne, Andre gange ser det ud til, at det er selve hævelsen og arvævsdannelsen fra operationen og senere strålebehandlingen, der udløser smerterne.

Nogle oplever det som en ubehagelig ændret følsomhed – meget øget eller helt væk; nogle beskriver en stikkende, borende ret voldsom smerte, der hos nogle kun kommer en sjælden gang, mens andre oplever smerten næsten konstant. Andre variationer forekommer også. Er ubehaget meget generende, kan det være nødvendig at tage smertestillende medicin. Det er da vigtigt, at man beskriver smerterne meget nøjagtigt, for at få den rigtige hjælp. Oftest forsvinder smerterne, eller mildnes med årene, men nogle har dem desværre vedvarende i større eller mindre grad.

Vedrørende dit spørgsmål om hvilke undersøgelser der normalt bliver foretaget ved kontrollerne, så er det normalt at undersøge arret, den omgivende hud, det resterende bryst (hvis man har fået lavet en brystbevarende operation), det modsatte bryst og de lymfeknuder der dræner brystregionen. Er man over 50 år, får man desuden lavet en mammografi hvert 2. år. Undersøgelserne til kontrollerne skal først og fremmest sikre, at kræften ikke er vendt tilbage i ”lokal-området”, fordi man så ofte har mulighed for at tilbyde en ny operation. At man ”kun” mammograferer kvinder over 50 år hvert andet år, skyldes en kombination af hensynet til den samlede mængde stråling et ”raskt” organ kan tåle og et økonomisk hensyn – gevinsten ved eksempelvis 1-årige mammografier er meget beskedent i forhold til prisen. Er lægen i tvivl ved en almindelig kontrol, vil hun altid henvise til en ekstra mammografi.

Jeg vil råde din mor til igen at opsøge onkologen (kræftlægen) og samtidig give udtryk for sin angst og utryghed. Tit hjælper det´at få en god forklaring eller i det mindste en så god forklaring som muligt. Måske specielt hvis du gik med for at sikre, at de ting din mor giver udtryk for overfor dig også berøres under konsultationen.

Svar:

Nej – jeg ved ikke præcis, hvad din læge mener med, at det kunne være en ”streng”. Der er ikke andet at gøre, end at ringe til ham og spørge. Uanset hvad han mener i øvrigt, er det næste skridt, når du nu har mærket en knude i brystet, at blive henvist til en mammografi – som du jo også er blevet. Jeg ved, at ventetiden på en afklaring er næsten ulidelig. Har røntgenafdelingen haft din henvisning nogle dage, bør de også kunne fortælle dig, hvornår du kan regne med en tid. Er denne tid for dig for langt ude i fremtiden, har du jo altid muligheden for at ”købe” dig til en privat mammografi.

Svar:

Man kan altid vælge en forebyggende (adjuverende) behandling fra. Men jeg synes, at man som minimum skal vælge en sådan fra med åbne øjne, hvis onkologen (kræftlægen) anbefaler den. Dvs. forstå baggrunden for at behandlingen tilbydes, sammenholdt med den risiko man i et givet tilfælde har for tilbagefald af sygdommen.

Formålet med den adjuverende behandling, dvs. forebyggende behandling efter operationen, er at dræbe eventuelle undslupne kræftceller. Adjuverende behandling – medicinsk og/eller strålebehandling – tilbydes kvinder, der på baggrund af kræftknudens størrelse, malignitetsgrad, østrogen-følsomhed eller knudens spredning til lymfeknuderne i armhulen, vurderes at have en øget risiko for tilbagefald af kræftsygdommen.

Efterbehandling tilbydes altså ud fra en statistisk vurdering. Derfor ved man også godt, at mange kvinder får en efterbehandling, de ikke behøvede – enten fordi de allerede var helbredt af selve operationen, eller fordi de undslupne kræftceller desværre ikke viste sig at være følsomme for den behandling, der blev givet. Samlet set medfører den adjuverende behandling en nedsættelse af risikoen for tilbagefald på mellem 25 og 35 %.

Vi har endnu ikke mulighed for at udpege de kvinder, der har gavn af efterbehandlingen, mere præcist – dvs. finde de kvinder der ikke får tilbagefald pga. efterbehandlingen. Mange kvinder vælger derfor at se på den adjuverende behandling som en slags forsikring – der dog desværre ikke dækker i alle tilfælde. Forsikringens pris er de bivirkninger, der er forbundet med selve behandlingen.

Strålebehandling gives altid efter en brystbevarende operation. Hvis man på forhånd, som du, vælger at få hele brystet fjernet, tilbyder man strålebehandling hvis:
man har haft spredning til lymfeknuderne i armhulen
eller hvis knuden er meget stor
eller hvis man ikke er tilstrækkelig sikker på, at man har fået fjernet alt kræftvævet under operationen.
Strålebehandling i disse tilfælde ved man mindsker tilbagefalds-risikoen betydeligt. Hvorvidt der er bivirkninger på længere sigt afhænger meget af, hvor der er givet behandling. Er man opereret i armhulen på grund af spredning til lymfeknuderne, og får man efterfølgende strålebehandling omkring armhulen og/eller nøglebenet, har ca. 1/3 af alle kvinder en eller anden gene fra armen efterfølgende.

Håber du kan bruge mit svar konstruktivt. Endnu ved du jo heller ikke, om du har brystkræft eller ej og jeg håber det bedste for dig.

Svar:

Det gør mig ondt, at I er så bange og bekymrede. Det at din mormor døde af kræft for 5 år siden, gør bestemt ikke situationen meget nemmere for jer. Var det af brystkræft?  Og det er godt at høre, at du tager dig sådan af din mor, og aktivt prøver at hjælpe hende.

En knude under armen kan være mange ting – og faktisk har man ofte hævede lymfeknuder forskellige steder, som udtryk for, at ens immunsystem arbejder. Specielt kan man mærke – og se - dem ved meget slanke mennesker og børn. Ofte skal der ikke megen ”betændelse” til, før lymfeknuderne hæver op. En rift på hånden, en nedgroet negl, lidt halsbetændelse mv. og det er ikke altid at de hævede lymfeknuder er ledsaget af feber.

Har din mor ikke feber, eller andet der tyder på en betændelsestilstand et eller andet sted – og er knuden ikke blevet mindre på de 10 dage der er gået nu, så skal din mor henvises til en nærmere undersøgelse – hvor en skanning ville være et godt bud – evt. med en vævsprøve fra knuden. Jeg går ud fra, at I allerede har været ved lægen igen og håber det hele er faldet mere på plads. Selv hvis det skulle være kræft, gør nogle uger fra eller til i udredningen ingen forskel.

Held og lykke med det hele.

Svar:

Finder man under operationen mikroskopiske forandringer i skildvagts-lymfeknuden, er sandsynligheden for at der er spredning til nogle af de andre lymfeknuder i armhulen ca. 20%. Dog falder denne sandsynlighed jo mindre knuden i brystet er og jo mindre de mikroskopiske forandringer i lymfeknuden er. Man har derfor valgt - for en sikkerhedsskyld – at fjerne resten af lymfeknuderne, da risikoen for at der er noget i dem alligevel er for høj.

Jeg ved ganske enkelt ikke, hvor ofte man bliver nødt til at operere 2 eller - 3 gange, for at få det hele med i Danmark. Nogle knuder er meget vanskelige at afgrænse under operationen p.g.a. den måde der ser ud på eller vokser på. I en større undersøgelse fra Australien er det blevet opgjort, at ca. 30% af de kvinder der fik en brystbevarende operation – blev opereret 2 gange. To operationer blev oftere foretaget hos yngre kvinder og hos kvinder der blev opereret på mindre sygehuse. Hvad der gælder på dit sygehus, vil din kirurg meget bedre kunne svare på.

Der er meget usandsynligt, at kræften skulle have spredt sig til dine nakkeknogler, fordi din knude er/var så lille.

Smerterne skyldes nok spændinger, som du selv er inde på. Prøv at par dage at tage noget fast smertestillende – panodil – eller hvis du kan tåle det brufen. Har du forsat smerter, når du holder op med pillerne, syntes jeg du skal have taget et røntgenbillede af dine knogler – om ikke andet, så for at få ro i sindet.