Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Det gør mig ondt for jer og specielt din kone, at sygdommen er vendt
tilbage. Og det er også helt klart, at man som patient og pårørende får et
stort behov for selv at gøre noget – specielt når ventetiderne er, som de er.

Jeg ved desværre ikke meget om de forskellige alternative metoder der findes– her og i udlandet – det er et vældigt gråt marked. Et hurtigt blik hen over litteraturen, der omhandler ex. vitaminer og antioxidanter kommer med mange forskellige udsagn. Antioxidanter beskytter mod kræft, giver øget dødelig af kræft, hindre spec. strålebehandlingen i at
virke, beskytter mod hjertesygdom o.s.v. Disse ting er ganske enkelt for
dårligt undersøgt, til at man kan sige noget entydig om det. Noget af den naturmedicin der bruges kan også have bivirkninger og noget af medicinen ved man, ændre omsætningen af anden ”traditionel” medicin så det
virker svagere eller stærkere end forventet. Så inden din hustru går i gang
med taxotere-behandlingen, skal hun oplyse lægerne om, hvad medicin hun
bruger i øvrigt. Humlegården har forskellige behandlingstilbud, som mange fortæller, at de har glæde af, men som jeg aldrig har set ordentligt videnskabelig dokumentation for at skulle virke.

Motion, sund varieret kost, hvile og frisk luft vil efter min mening være en
god fysisk form for forberedelse til den nye behandling, hvor din kone får
brug for alle sine (og dine) ressourcer. Men også mental forberedelse, til
det liv hvor dødsangst, bekymring, livets mening, utilstrækkelighed,
fornemmelse af tab osv. vil dominere. Her er man i udlandet nogle steder ret
langt fremme, med såkaldte palliative tværfaglige teams, hvor de forskellige
facetter af sygdommens fysiske og psykiske belastninger gennemgås af f.eks læge, psykolog, diætist, fysioterapeut og socialrådgiver – sammen med patienten. Selvom man ikke har voldsomme symptomer af sin kræftsygdom og selvom der er flere behandlingstilbud - ser det ud til, at også det at medinddrage denne del og ikke kun fokusere på den fysiske del af sygdommen letter mange patienter så livskvaliteten øges.

Nu har vi ikke herhjemme tradition for at henvise til sådanne teams ved tilbagefald af kræftsygdom – hvis de overhovedet findes – men en psykolog (via KB eller egen læge), en diætist (via KB), en fysioterapeut mv. er de fleste steder til at få fat på ved egen hjælp. De fleste vil nok indvende, at de ikke har brug for sådanne tiltag – endnu – og reservere disse fag-personer til den dag hvor de er ”rigtigt” syge. Men for det første skader det ikke og for det andet, ser det som sagt ud til, at det giver en bedre livskvalitet – hvilket jo er det alle behandlingsformer stræber efter – traditionelle som utraditionelle.

Et helt andet aspekt er jeres børn – hvor mange har gode erfaringer med at
inddrage skole, skolepsykologen og/eller børnegrupper på Kræftens Bekæmpelse. Som I sikkert ved – kan man ikke skjule noget for børn. De
opdager altid, at noget er galt. Så på en eller anden måde skal de inddrages
og støttes, så de også kommer ud så hele som muligt. Jeg ved du spurgte meget konkret – og at du har fået et noget ”udsvævende”
svar, som jeg alligevel håber du kan bruge. Held og lykke med det hele!

Svar:

Det lyder som om du har været igennem en slem omgang – men jeg håber du nu er på rette vej. Hyppigheden af forskellige komplikationer efter en operation som din, ved en kirurg nok mere om end jeg. Men hvor det er meget almindeligt at blive tømt for lymfevæske – også flere gange – lige efter en operation, er så voldsom en infektion du har haft heldigvis sjælden. Jeg har set tal på omkring 3-5% af alle, men dette dækker over alt, fra ganske lidt rødme og pus til så voldsom en infektion at man skal have antibiotika.

Lymfødemet er så en yderligere komplikation, der ses efter operationen hos 10-15 % af alle nyopererede – igen i større eller mindre grad. Dit lymfødem skyldes nok hovedsageligt infektionen, og jeg er enig i, at de er gode chancer for, at det vil forsvinde helt.

Svar:

Der registreres årligt ca. 4000 brystkræft patienter i Danmark, hvoraf 25% (1000) ikke tilbydes adjuverende behandling - hyppigst på grund af høj alder eller metastaserende sygdom. Blandt de resterende 3000 tilhører 16% = 640 lavrisikogruppen, mens 3000 – 640 = 2360 tilhører højrisikogruppen, som tilbydes adjuverende medicinsk behandling. Ca. 1900 får endokrin behandling - alene eller sammen med kemoterapi. Ca. 450 får kemoterapi alene og ca. 900 pt. får endokrin behandling alene.

Med de forventede nye anbefalinger, der vil træde i kraft i 2007, forventes det, at yderligere 400 pt. vil blive tilbudt kemoterapi sammenlignet med i dag. Strålebehandling tilbydes kvinder, der har fået lavet en brystbevarende operation og/eller kvinder der har spredning til lymfeknuderne. Ligeledes tilbydes kvinder, der er tvivlsomt radikalt opereret eller som havde en meget stor knude i brystet strålebehandling.

I Danmark får ca. 50% lavet brystbevarende operation, tallet er en del højere de steder hvor der er screening. Ca. 50% har spredning til en eller flere lymfeknuder. Det nøjagtige tal på landsplan har jeg ikke, da strålebehandlingsdata ikke er færdig indberettet.. Men et godt gæt ville nok være, at ca. 2/3 af alle nyopererede fik strålebehandling.

Venlig hilsen Ann Knoop

Svar:

At din kræft dengang var hormonel, betyder IKKE at den kom på grund af
hormoner, f.eks dit tidligere p-pille forbrug. Det betyder bare, at
kræftcellerne ligner de normale brystkirtelceller og at de kan påvirkes af
østrogen og antiøstrogen. Det er normalt en positiv ting, idet kræften
derfor ofte er mindre aggressiv. Samtidig har man mulighed for, at bruge
antiøstrogen både forebyggende og ved tilbagefald, en behandling der ofte
tåles rimeligt godt.

Så, der er altså ingen sammenhæng mellem dit kortvarige hormonforbrug, din brystkræft og dermed øget risiko for, at din datter skulle kunne få en
brystkræft af samme type. Generelt ved man, at hormoner – specielt efter overgangsalderen – øger risikoen for brystkræft. Da omkring hver 10. danske kvinde vil udvikle brystkræft svarer det i gennemsnit til en livstidsrisiko på 10 procent. Vælger man at tage hormontilskud i 5 år efter overgangsalderen, stiger denne risiko med 0,5 procent, hvilket svarer til en livstidsrisiko på 10,5
procent. Vælger man hormontilskud i 10 år, stiger risikoen for brystkræft
med knap 2 procent - en gennemsnitlig livstidsrisiko på 12 procent. Fem år
efter ophør med hormonerne vil risikoen for brystkræft være den samme, som hvis man aldrig havde taget hormoner.

Der er i dag forskellige holdninger til, om p-pille brugere har større
risiko for at få brystkræft end kvinder, der ikke bruger p-piller. Det
skyldes, at undersøgelser har vist forskelligt resultat. Nogle undersøgelser
tyder på, at kvinder, der bruger eller har brugt p-piller, ikke som helhed
har øget risiko for at få kræft. Det er dog muligt, at p-piller kan forøge
risikoen hos kvinder, der allerede har en øget risiko for genetisk betinget
brystkræft. Genetisk betinget betyder, at en bestemt skade i et eller flere
gener giver en øget risiko for at få brystkræft i en ung alder. Denne
gendefekt kan man blive undersøgt for om man har, hvis bestemte faktorer
peger i den retning.

Andre undersøgelser tyder på, at p-pille brugere, der ikke er genetisk
disponerede, kan have en minimalt større risiko for at få brystkræft. Der
kommer forhåbentlig snart mere viden om denne risiko. Indtil videre er det
kun kvinder, hvor den arvelige form for brystkræft er fastslået, der bør
lade være med at bruge traditionelle p-piller. Som jeg læser dine datters problemer, lyder det til at være en god ide med en periode med de milde p-piller, som din læge råder jer til. En ikke helt uvæsentlig ”bivirkning”, vil jo også være at sikre hende mod en uønsket graviditet.

Svar:

Det jeg får ud af dine oplysninger gør, at jeg tror det drejer sig om er den
tilstand, der også hedder "mastitis carcinomatosa" eller inflamatorisk brystkræft. Mellem 1 og 5% af alle der har brystkræft, har denne type. Det er en tilstand der kendetegnes ved: Hurtig vækst – uger til måneder. Farveændring af brystet – rød til lilla med fornemmelse af øget varme i området, der inddrager mindst 1/3 del af brystet. Fortykkelse og/eller appelsinhud ses ofte.

I ca. 50 % finder man ikke en underliggende knude i brystet, men mammografien er ofte ”ikke—normal".Diagnosen stilles ofte på baggrund af ovenstående og ved en hudprøve, der viser kræftceller i hudens lymfekar. Ofte er denne type ikke hormonfølsom, og man vælger som regel, at starte behandlingen med kemoterapi for at standse dens vækst og for at få kræften til at ”trække” sig sammen, så man operativt kan får fjernet mest muligt. Herefter gives som regel strålebehandling – igen for at få mest muligt lokal kontrol og fordi denne type kræft desværre ofte har spredt sig til de lokale lymfeknuder. Som du kan se på ovenstående er denne kræftform som regel mere ondartet og også sværere at få styr på.

Men – som det gælder al kræft og kræftbehandling. Sygdommen optræder som ofte meget individuelt og behandlingen må også ofte individualiseres derefter. Så den vil kunne fortælle allermest om hvad det er og hvad der skal ske, er din venindes onkolog alene eller sammen med en kirurg. Tilbyd eventuelt at tage med, så alle de spørgsmål du ved tumler rundt i hovedet på din veninde bliver afklaret.