Tidligere stillede spørgsmål og svar

Svar:

Jeg kan høre/se på din mail at du er rigtig urolig. Derfor er det også godt,
at du endelig kommer til læge. I de fleste tilfælde er det kvinden selv, som opdager brystkræften. Det sker ved, at hun mærker en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystet eller i armhulen.
Når det så er sagt, så vil det være sådan, at langt de fleste mærkbare ændringer i brystet, skyldes godartede forandringer. Der kan være meget svært at mærke forskel, men en tommelregel er, at ondartede ofte er bruskagtige, mens godartede knuder er mere elastiske og glatte. Unge har flere knuder end ældre kvinder. Andre symptomer kan være:

1. En ændring i størrelsen eller formen af brystet.
2. Tydeligere venetegning i huden.
3. Indtrækning af brystvorten
4. Udslæt/eksem lignende forandring
5. Forskellige hudforandringer – fra sårdannelse til fortykkelse
(appelsinhud) og rødme af huden, der til forveksling kan ligne en betændelses tilstand.
6. Udflåd fra brystvorten – klar eller blodig
7. Kun meget sjældent (10-15 %) er der smerter eller ømhed.

Jeg ønsker, at du vil få et positiv svar på onsdag.

Svar:

Det var da noget af et spørgsmål og lidt svært at svare kort på i detaljer – men jeg prøver.

Operation

Hos 15 % af alle, der bliver opereret for brystkræft og specielt hos de, der også har fået fjernet lymfeknuder i armhulen, ses senfølger i større eller mindre grad. Først og fremmest er det ophobning af lymfevæske i armen (lymfødem) og/eller mindre bevægelighed af arm og skulder og/eller føleforstyrrelser i armhulen og på en del af overarmen.

Nogle undersøgelser viser også, at mellem 20 og 50 % af alle kvinder opereret i brystet får smerter i større eller mindre grad, men dette spørgsmål er faktisk meget dårligt belyst. Smerterne ses også, selvom om man har fået fjernet hele brystet, og selvom man ikke har fået strålebehandling. Smerterne er eftervirkninger af både operationen og også strålebehandlingen. Hvad smerterne skyldes i øvrigt er svært at svare på. Enkelte gange finder man en klar sammenhæng mellem en kompliceret operation, nervebeskadigelse, blødning og smerterne. Andre gange, ser det ud til, at det er selve hævelsen og arvævsdannelsen fra operationen og senere strålebehandlingen, der udløser smerterne.

Strålebehandling

Senfølger efter strålebehandling p.g.a. en brystbevarende operation, hvor der kun er fjernet få lymfeknuder, er meget beskedne. Er man opereret i armhulen og har fået fjernet mange lymfeknuder - specielt hvis man også får strålebehandling der, medføre en større risiko for lymfødem og påvirket armbevægelighed.

Strålerne rammer desuden lidt lungevæv, nogle ribben, noget hud og bindevæv samt kirtelvævet. Brystvæggen som sådan, kan blive mere fast og uelastisk – men oftest bliver det igen rimeligt blødt efter nogen tid – specielt anbefaler man, at massere det igennem regelmæssigt.

Er man opereret på venstre side, kan også noget af hjertet komme med i feltet. Hjertepåvirkningen – om end beskeden - forskes der meget i, for at forsøge at holde hjertet mest muligt ude af strålefeltet. Svarende til en mindre lungenbræmme og lungehinden, kan der komme lidt arvæv, der kan ses mange år fremover på et røntgenbillede, men selve lungefunktionen bliver ikke påvirket. Huden kan på længere sigt få mere pigmentering og sjældnere, få en øget kartegning. Det sidste kan fjernes ved laserbehandling.

Kemoterapi

Senfølger af kemoterapi bliver normalt opgjort til at være meget beskedne. Kemoterapien kan dog gøre, at man går i overgangsalderen, før man ellers ville have gjort, hvilket, hvis man er meget ung, måske betyder noget for risikoen for at udvikle knogleskørhed og hjertekarsygdomme.

Nogle klager over nedsat koncentrationsevne og øget træthed mange år efter behandlingen. Men det kan muligvis også skyldes selve det at man har fået en kræftdiagnose. Mere alvorlige bivirkninger på lang sigt, er hjertepåvirkning og udvikling af leukæmi. Risikoen er dog yderst beskeden, ved de doser vi bruger i Danmark.

Svar:

Man ved, at ca. 5-10 % af alle brystkræfttilfælde er arvelige. Indtil nu har man fundet 2 gener, hvor ændringer i disse giver en forøget risiko for kræft i bryst, æggestok, og æggeleder. Generne hedder henholdsvis brystkræft gen 1 BRCA1 og brystkræft gen 2 eller BRCA2. Får man børn, har man 50 % risiko for at give disse gener videre til sine børn. men selvom de arver generne, er det ikke altid de får kræft. Kvinder der på grund af en svær arvelig disposition er bekymrede for deres egen brystkræftrisiko eller deres døtres, skal henvises til klinisk-genetisk rådgivning. Man er disponeret, hvis man

har en blandt sin nærmeste familie, som fik konstateret brystkræft før de blev 40 år - eller en som har både brystkræft og æggestokskræft
man har 2 medlemmer af ens nærmeste familie (forældre, søskende, børn), som fik brystkræft før 50 års alderen - eller som fik æggestokskræft i livet.
hvis man har 3 slægtninge med brystkræft, hvoraf mindst en er
diagnosticeret før 50 års alderen
eller hvis en nær slægtning er en mand med brystkræft.
Er du disponeret iht. ovenstående liste, skal du henvises – via din egen læge- til klinisk-genetisk rådgivning. Af de oplysninger du har fremsendt må det siges, at sandsynlighed for at dinmors brystkræft skulle være af den arvelige type, er meget usandsynlig.

Svar:

Blodigt flåd fra brystet, skal altid undersøges. Som altid, har symptomer fra brystet heldigvis langt oftest en godartet forklaring. Blodigt flåd kan komme på baggrund af en lille polyp i mælkegangen eller fordi noget af mælkegangsystemet står under tryk af en eller anden årsag. Men det kan også skyldes noget ondartet – så – der er ingen vej uden om – du må en tur omkring din læge. Hun vil mest sandsynligt sende dig videre til en mammografi/ultralydsskanning, der vil kunne afklare det nærmere.

Venlig hilsen Ann Knoop

Svar:

Det lyder meget usandsynligt, at du skulle have noget ”farligt” i dit bryst.
For det første er du meget ung. For det andet er mere end 9 ud af 10 knuder
i brystet godartede. Og for det tredje lyder din beskrivelse som om, at det
du kan mærke er noget der sidde i selve huden og ikke i bryskirtelvævet.

Når det så er sagt – så er en god tommelfingerregel, at kvinder IKKE skal have knuder i brystet som de er urolige for, uden at det bliver tjekket af en
læge, der bedre kan bedømme om der skal gøres noget yderligere ved det. Så – for en god ordens skyld – gå til din læge og bliv undersøgt.