3 juli 2008
Jeg har ihvertfald, været meget generet af tanker, som jeg ikke rigtig kunne få styr på. 14 dage før jeg skulle opereres, gik jeg til min læge, og sagde jeg ikke kunne klare det. Jeg kunne ikke holde det ud, og kunne ikke sove om natten.
Jeg fik nogle piller, jeg skulle tage ved behov. Jeg fik dog sovet noget, men med megen uro især om natten. jeg plantede en masse blomster, i vores forhave. jeg nød den friske luft, og arbejdet, med planterne, gjorde mig mere træt. Så jeg ikke spekulerede så meget, på den forestående operation.
Bagefter, ja i lang tid efter, havde jeg en dårlig nattesøvn. Hvordan jeg egentlig klarede det, trods alt, det er et spørgsmål for sig. Ihvertfald når man spekulerer så meget, er det til at blive tosset i hovedet af.
Tankerne blev ved at trænge sig på, og jeg væltede rundt i sengen, i mange timer, nat efter nat. jeg kunne ikke finde hvile. Vågnede da også om morgenen, og var træt og uoplagt. Det er næsten det værste ved at have haft brystkræft, når tankerne, ikke vil lade en få fred.
Jeg vil gerne høre fra andre, om de har haft det ligesådan? Det er så let for andre, at sige det går nok, du skal videre i dit liv. Nu er det overstået, færdig. Sådan er det ikke med brystkræft, det giver mange tanker og spekulationer, som er temmelig ødelæggende.
Hvad er det da, der plager en? Hvordan skal det gå? Kan du klare det? Hvad siger familien? Kan du leve op til de krav og forventninger, de stiller? Hvad skal jeg gøre? Er jeg pæn nok nu, eller?
Det er nok unødige tanker, for når man har fået sin protese, er der ingen, der kan se det. Medmindre man går i svømmehal el. lign. Det er ikke som et opereret knæ, der kan folk jo se, at man går med to krykker.Så når jeg ser på det i bakspejlet, så er al den spekulation ikke nødvendig.