I Danmark koordineres meget af forskningen og behandlingen af brystkræft af DBCG. DBCG står for de mange videnskabelige forsøg, der gennemføres sideløbende i hele Danmark. Alle forsøgene er naturligvis godkendt af danske og internationale videnskabsetiske komitéer, så de både etisk og videnskabeligt er i orden.
Udover at sikre, at forskning og behandling foregår ensartet i hele landet, følger DBCG også de seneste internationale resultater og inddrager dem løbende i behandlingen af brystkræft i Danmark.