Artikler

Overlevelse varierer fra land til land

7. oktober 2008

Et forskningsstudie viser, at andelen af patienter, der overlever deres kræftsygdom, varierer meget fra land til land.

Forskningsresultaterne viser også, at selvom USA har den højeste rate for 5 års overlevelse for prostatakræft blandt de lande, der var med i studiet, så er overlevelsesraten for kræft væsentlig lavere blandt sorte mænd og kvinder sammenlignet med raten blandt de hvide kræftpatienter i USA.

Dr. Michael Coleman og kolleger fra London School of Hygiene and Tropical Medicine i England gennemgik data fra 1,9 millioner voksne fra 31 lande på 5 kontinenter, som alle have fået diagnosen kræft – enten bryst-, tyktarms-, endetarms- eller prostatakræft – i tidsrummet 1990-1994 og som var blevet fulgt indtil 1999.

Forskerne fandt ud af, at overlevelsesraterne for kræft varierer meget fra land til land.

For brystkræft varierede raten for 5 års overlevelse fra 80 % eller højere blandt kvinder i Nordamerika, Sverige, Japan, Finland og Australien til mindre end 60 % blandt kvinder i Brasilien og Slovakiet og 40 % blandt kvinder i Algeriet.

I USA var raten for 5 års overlevelse for brystkræft 85 % blandt hvide kvinder sammenlignet med blot 71 % blandt sorte kvinder.

For prostatakræft var raten for 5 års overlevelse højere i USA (92 %) end i alle de andre lande, der var med i studiet. Men igen var der væsentlige forskelle i raten for 5 års overlevelse blandt hvide mænd (92 %) og sorte mænd (86 %).

Forskerne skriver i tidsskriftet Lancet Oncology: ”Forskellene i overlevelsesraterne for kræft i de forskellige lande og blandt sorte og hvide mænd og kvinder i USA er store og konsistente i alle geografiske områder.”

Ifølge forskerne skyldes de store variationer højst sandsynligt, at der er store forskelle i forhold til adgang til behandling. Også faktorer som den generelle helbredstilstand på diagnosetidspunktet og komplians i forhold til behandlingen (d.v.s. om patienten tager sin medicin som ordineret af lægen) har sikkert en betydning.

Kilde: Lancet Oncology 2008; 9:730-756