Knogleskintigrafi bruger lægerne til at undersøge knoglerne. Knogler opbygges og nedbrydes konstant. Ved knogleskintigrafi giver man et radioaktivt lægemiddel, som bruges i opbygningen af knoglevæv.
Når lægemidlet er sprøjtet ind i kroppen, venter man lidt og optager så billeder med et såkaldt gammakamera. Billederne vil vise steder i knoglerne, hvor der er ændring i knogleopbygning- eller nedbrydning, hvilket kan være tegn på kræft i knoglen.
Billederne er ikke så tydelige som ved f.eks. en røntgenundersøgelse og en MR-skanning, men de giver information om knoglernes funktion.
Knogleskintigrafi er ikke ubehagelig og stråledosis er meget lille og kan sammenlignes med den stråledosis, man får ved almindelige røntgenundersøgelser. Knogleskintigrafi er meget følsom, hvilket faktisk både er godt og dårligt.
Det betyder nemlig, at man med stor sikkerhed kan sige, om der er noget galt i den pågældende knogle, men da undersøgelsen ikke er specifik, kan man ikke sige, hvad der er galt. Ændringen i knoglen kan nemlig udover kræft skyldes andre lidelser som f.eks. slidgigt eller brud. Hvis undersøgelsen viser, at der er forandringer, kan man derfor være nødt til at gå videre med andre undersøgelser – f.eks. MR-skanning eller røntgenundersøgelse – før man kan vurdere, om forandringerne skyldes kræft.