CT-skanning er en mere avanceret form for røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens knogler og indre organer.
En CT-skanner består af et leje, der kører igennem en ring, der er åben i begge ender. Inde i ringen roterer et røntgenrør, der skanner og sender et meget stort antal data til en computer. Computeren omdanner data til billeder af kroppens knogler og indre organer, der vises på en skærm.
Du vil ikke opleve nogle gener i forbindelse med en CT-skanning, og undersøgelsen er helt smertefri. Ved CT-skanning bruges almindelige røntgenstråler men med højere stråledosis end ved almindelige røntgenundersøgelser. Dosis er dog ikke højere end svarende til den mængde gennemsnitlige naturlige stråling, du alligevel vil få på tre år fra det omgivende miljø, dvs. baggrundsstrålingen.
Ved nogle CT-skanninger indgives kontrast gennem en kanyle i
en blodåre.