Det var et meget stort fremskridt, da lægerne i 1976 kunne vise at dødeligheden af brystkræft faldt betydeligt, når man efter operation efterbehandlede med kemoterapi.
Der er siden sket finpudsning af denne kemoterapi, både hvad angår hvilke stoffer der anvendes, hvor længe og hvor ofte de bør gives. I bund og grund har behandlingsprincipperne dog været de samme i hele perioden. Næsten samtidig med kemoterapi som efterbehandling kom antiøstrogenbehandling med god effekt hos den gruppe patienter, hvis knuder var følsomme for denne type medicin – de østrogenreceptorpositive. Hvor kemoterapi påvirker alle celler, som deler sig hurtigt, er antiøstrogenbehandling mere målrettet mod cancerceller og har derfor færre bivirkninger.
I de senere år er vores viden om gener og deres virkning i cellerne øget eksplosivt. Vi kender nu i betydelig grad de processer i cellerne, som er involveret i kræftudviklingen. Dette giver mulighed for på en helt anden måde at skræddersy medicin til at påvirke vigtige dele af disse processer.
En af disse nye biologiske behandlinger – karakteriseret ved at udnytte ny kendskab til biologiske mekanismer i kræftcellerne – er taget i brug inden for brystkræftbehandlingen. Det gælder stoffet trastuzumab, som griber ind i en vigtig proces i celletilvæksten.Kun kvinder, hvis kræftknude har en speciel egenskab, har nytte af stoffet. Der arbejdes i dag med at påvirke en lang række mekanismer i cellerne for at hæmme væksten i kræftcellerne. En anden måde at hæmme en kræftknude er at hæmme dannelsen af nye blodkar omkring en knude og derved afskære den fra næring. På dette felt er et antal nye mediciner under udvikling.
I løbet af den nærmeste fremtid vil det sandsynligvis også blive muligt på baggrund af indsigt i de cellulære mekanismer at tilpasse kemoterapi til den enkelte kvinde.
Medicinsk behandling af brystkræft anvendes i dag overvejende til kvinder som efterbehandling efter operation eller i tilfælde med spredt kræft. Ved neoadjuverende behandling gives den medicinske behandling helt eller delvis før operationen. Det er vist, at dette har lige så god effekt som først at operere og siden give medicinsk behandling. Én fordel ved den neoadjuverende behandling er, at man undertiden kan få en formindskelse af knuden således, at brystbevarende operation bliver mulig. En anden fordel er, at lægerne direkte kan studere effekten af behandlingen på knuden og derved hurtigere få vurderet behandlingens virkning.